Her kan du hente oplysninger omkring forsikringsbetingelser samt formularer til skadesanmeldelse.
Ansvaret for udfyldelse og indsendelse af skadesanmeldelse for skader opstået under løb ligger hos løbsleder (løbsledelse), under træning ligger ansvaret hos træningslederen. Skadesanmeldelsen skal udfyldes med alle ti cifre i rubrikken CPR nr. samt 5 cifre licens nr. i rubrikkerne Licens nr.
Ikke-betalende medpassagerer er omfattet af forsikringen i forbindelse med træning og løb. Det kan være en kørers sponsor, mekaniker, ægtefælle m.v., hvor man måske i frokostpausen i samarbejde med løbsarrangøren kan tage en tur på banen/strækningen. Medpassagerer af denne type behøver ikke tegne licens, f.eks. endagslicens, for lovligt at være passager i bilen. De sædvanlige sikkerhedskrav skal naturligvis overholdes. Denne del af forsikringen dækker ikke kommercielle tiltag, dvs. betalende passagerer er ikke dækket af forsikringen. Der kan heller ikke laves specielle løb eller arrangementer tilegnet denne gruppe.
Du kan også kontakte din lokale idrætsassurandør. Klik på linket nedenfor for at hente listen over lokale assurandører. Link til liste over assurandører.